Tattoo Per

Per

Tegning har altid , siden jeg var en lille dreng, haft min interesse men historien starter rigtigt i slutningen af 80erne , da graffitien kommer til danmark hvor man i ly af mørket malede på alt hvad  der kunne males på 😉 …( heraf også navnet KINEONE )…. nogle år senere støder jeg tilfældigt ind i “tattoo-per” som introducerer mig for tattoverings kunsten, så gik det stærkt…..

Jeg nyder selve udfordringen i tatoveringen , i de forskellige stilarter, og prøver at sætte mig ind i de forskellige regler der måtte være . Jeg foretrækker at lave black/gray , nordisk eller feminine tattoveringer….men er selvfølgelig åben for forslag  😉

Er klar på at udføre DIN personlige tattoo, bedst muligt… 🙂

Vi gør alt for at alle vores kunder føler sig godt behandlet – skulle man imod forventning føle sig uretfærdig behandlet kan man altid skrive en mail til hovedkontoret som vil kigge ind i sagen.






STILARTER

Jeg laver mestrer de fleste stilarter, dog er min foretrukne klar realistic og black and grey, hvis du er i tvivl så send mig en besked.



Kontakt

Tlf: 31156398

Mail:per.kineone@gmail.com





HVAD VIL DET SIGE AT BLIVE TATOVERET?

Ved tatovering indføres tatoveringsfarve med nål i hudens dybere lag (læderhuden) med henblik på en permanent tegning. Det er altså en tegning, du har i huden resten af livet. Semipermanent tatovering, også kaldet kosmetisk tatovering, er indførsel af tatoveringsfarve med nål i overhuden, men tatoveringsfarven er kun beregnet til at holde i en begrænset periode. En tatovør er en person, der udfører permanent tatovering.

HVAD KOSTER EN TATOVERING EGENTLIG?

Det afhænger naturligvis af både tatoveringens størrelse og motivet. Som udgangspunkt koster det 1000 kr. i timen at få lavet en tatovering. Der findes mange tatovører, der arbejder til en langt billigere timepris, men ofte er udstyret og de fysiske forhold ikke egnede til at tatovere godt og sikkert.

KRÆVER DET EN UDDANNELSE AT BLIVE TATOVØR?

Nej, der er ingen krav om uddannelse for at blive tatovør. Nogle har været i lære hos andre tatovører – andre er selvlærte. Derfor er det vigtigt at vælge en erfaren tatovør. Fra 2014 træder den nye registreringsordning for tatovører i kraft. Så får du i løbet af 2014 mulighed for at vælge en registreret tatovør, der har det nødvendige faglige kendskab, har god hygiejne og giver kunderne information om risiciene ved at få en tatovering.

ENGANGSNÅL ELLER GENBRUGSNÅL?

Du bør altid vælge en tatovør, der bruger engangsnåle, for det mindsker risikoen for infektion.

MÅ JEG BLIVE TATOVERET, HVIS JEG ER SYG?

Det er generelt ikke en god idé at blive tatoveret lige efter, at du har været syg, eller hvis du lider af en kronisk sygdom. Du skal være forsigtig, hvis du har sukkersyge eller har nedsat immunforsvar. Det er en meget dårlig idé at blive tatoveret, hvis du påtænker at blive gravid eller er gravid. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.

GØR DET ONDT AT BLIVE TATOVERET?

Ja, det gør ondt at blive tatoveret. Det er altid svært at forudse, hvordan det føles, da det er forskelligt fra person til person. Nogle områder på kroppen er mere smertefølsomme end andre.

MÅ MAN BLIVE TATOVERET OVERALT PÅ KROPPEN?

Det er ikke lovligt at lave en tatovering i ansigtet, på hovedet, halsen eller hænderne.

ER ALLE TATOVØRER LIGE GODE?

Der er forskel på tatovører, og hvor dygtige de er – både teknisk og designmæssigt. Derfor er det en god idé at se tatovørens mappe, inden du beslutter dig. Det kan måske give dig et indtryk af, om vedkommende kan sit håndværk.







Her finder du Os

Vores dør står altid åben hvis du ønsker at kigge forbi